Firmaoplysninger ELLEBYE ADVOKATER I/S (Interessentskab imellem advokatselskaber) Østre Stationsvej 43 DK-5000 Odense C Telefon: +45 6612 0303 Telefax: +45 6612 1803 E-mail: mail@ellebye.dk CVR nr. 30 78 63 43
Beskikkelse Samtlige advokater hos ELLEBYE Advokater er beskikket af Justitsministeriet og medlem af Advokatsamfundet.
Bankoplysninger Nordea Bank, reg. nr. 2206, konto nr. 6879757590.
Salær Vores salær beregnes som udgangspunkt på baggrund af medgået tid for den eller de advokater, som har bidraget til opgavens løsning.
Ved fastsættelse af salæret tager vi dog altid hensyn til opgavens karakter, den økonomiske værdi for klienten, retsforholdets beskaffenhed, opgavens kompleksitet, det opnåede resultat samt den tid, som det har været rimeligt at anvende på opgaven. Som udgangspunkt er timeprisen for kontorets advokater kr. 2.200,00 ekskl. moms (kr. 2.750,00 inkl. moms).
Prispolitik For at skabe størst mulig åbenhed drøfter vi prisen, inden vi påbegynder en sag. Kan sagens omfang fastlægges med rimelig sikkerhed, giver vi gerne en fast pris. Alternativt kan vi give et prisoverslag på, hvad vores honorar vil blive. Ved igangværende sager holder vi løbende klienten orienteret om salærets størrelse.
Fakturering Vi fremsender, i det omfang det skønnes hensigtsmæssigt, kvartalsvise afregninger. I mindre sager kan fakturering ske, når sagen er afsluttet.
Forudbetaling Vi kræver som udgangspunkt forudbetaling af udlæg. Forudbetalinger indsættes på vores klientkonto og forrentes i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler.
Betalingsbetingelser Vores betalingsbetingelser er netto 14 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med renteloven. Honoraret tillægges moms efter gældende regler.
Klientmidler Alle klientmidler forvaltes efter Advokatsamfundets regler og bliver indsat på klientkonti i anerkendte pengeinstitutter. Tilskrevne renter tilfalder klienten i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler.
Ansvar Vi er ansvarlige overfor klienten efter dansk rets almindelige regler, retsplejeloven og Advokatrådets regler om god advokatskik.
ELLEBYE ADVOKATER kan dog ikke gøres ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, herunder tab af data, mistet fortjeneste, avance, driftstab mv. Vores ansvar er i ethvert tilfælde begrænset til et beløb, svarende til den af Advokatrådet krævede forsikringssum for advokater.
Forsikring ELLEBYE ADVOKATER er ansvarsforsikret i Codan, i overensstemmelse med de for advokatsamfundet gældende regler.
Fortrolighed Alle oplysninger, som meddeles ELLEBYE ADVOKATER af kunder, eller som modtages om klienter eller andre i forbindelse med arbejdet for klienter, behandles fortroligt.
Arkivering Alle sagsakter opbevares på arkiv i fem år regnet fra sagens afslutning. I det omfang, det er muligt i henhold til gældende lovgivning, vil alle sagsakter blive arkiveret elektronisk på DVD, CD-Rom, harddisk eller lign. Originale dokumenter tilbageleveres senest i forbindelse med sagens afslutning.
Ophavsret Vore klienter får alle, for sagen, nødvendige rettigheder til det konkrete skriftlige materiale, som produceres i en sag, men ELLEBYE ADVOKATER I/S har og beholder de egentlige ophavs- og andre immaterielle rettigheder.
Lovvalg og værneting ELLEBYE ADVOKATER I/S´ rådgivning og øvrige ydelser er i enhver henseende underlagt dansk ret, og eventuelle tvister kan alene indbringes for danske domstole.
Ikrafttræden Forretningsbetingelserne er gældende fra 1. januar 2010.
|