PRESSEMEDDELELSE 17. december 2007
ELLEBYE ADVOKATER i Odense etablerer ny afdeling
ELLEBYE ADVOKATER blev dannet på baggrund af en fusion mellem flere af Odenses førende erhvervsadvokater for blot tre måneder siden. Nu etableres datterselskabet ELLEBYE PRIVAT.
- Alle har taget rigtig godt imod vores måde at drive advokatvirksomhed på, og vi har oplevet stor tilgang af både erhvervskunder og private, udtaler advokat Ole Østergaard, og fortsætter: Nu tager vi et nyt skridt med etableringen af datterselskabet ELLEBYE PRIVAT, og samtidig styrker vi vores virksomhed med tre nye partnere.
Advokat Ulla Holm, 60 år, tiltræder som daglig leder af ELLEBYE PRIVAT. – Jeg har gennem nogle år arbejdet med de privatretlige spørgsmål især på boligområdet, og det bliver en stor faglig udfordring at få udnyttet synergieffekten mellem de to afdelinger optimalt, udtaler Ulla Holm, der også er statsautoriseret ejendomsmægler og valuar. Ulla Holm kommer fra Ret & Råd i Odense, og hun tiltræder den 1. januar.
Den 1. april får Ulla Holm følgeskab af yderligere to advokater. Advokaterne Troels Maglegaard, 56 år, og Birte Veggerby, 45 år, har sammen drevet advokatvirksomhed i Kerteminde igennem de sidste 17 år, men de fusionerer nu med ELLEBYE PRIVAT. Troels Maglegaard er beneficeret advokat, og Birte Veggerby er autoriseret bobestyrer.
Den 1. oktober blev startskuddet for ELLEBYE ADVOKATER i Odense. Fem erhvervsadvokater samlede kræfterne og etablerede det nye advokatfirma, som har fokus på juridisk rådgivning til erhvervsvirksomheder.
Netop de områder, der vedrører privatret; ejendomshandler, dødsboer, skilsmisser, testamenter, ægtepagter og strafferet, skilles med dannelsen af ELLEBYE PRIVAT, ud i et selvstændigt aktieselskab som vil blive ejet af ELLEBYE ADVOKATER I/S sammen med de tre nye partnere.
Det nye selskab får til huse i Det Gamle Toldkammer på Østre Stationsvej i Odense i samme ejendom som ELLEBYE ADVOKATER.
ELLEBYE ADVOKATER beskæftiger pt. 15 medarbejdere, heraf 6 jurister, men vil fra den 1. april 2008, beskæftige i alt 22 personer, heraf 9 jurister. Firmaets advokater har møderet for såvel Landsret som Højesteret.
For yderligere information:
Advokat Ole Østergaard Tlf. 66 12 03 03 Mobil: 40 14 70 76
Advokat Ulla Holm Mobil 29 24 04 43
|