Ny selskabslov i Danmark
Sidste år blev der vedtaget en ny selskabslov, der skal lette de administrative byrder for virksomhederne. Der er nu tale om én samlet lov for aktie- og anpartsselskaber.
Driver man virksomhed i selskabsform eller påtænker at etablere virksomhed i selskabsform, er der god grund til at være opmærksom. Med vedtagelsen af en ny selskabslov i juni 2008 bliver det langt lettere at drive en virksomhed i selskabsform. Virksomhedernes administrative byrder bliver med de nye regler mindre, og alt andet lige skulle den nye lov gerne være med til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
Den nye selskabslov har betydning for såvel aktie- som anpartsselskaber, og hos ELLEBYE ADVOKATER har vi naturligvis sat os ind i alle de nye forhold. Hér bringer vi de hovedpunkter, som virksomhedsejere bør være opmærksomme på.
Kapitalkravet er ændret Med den nye lov ændres kravene til selskabskapital markant. For anpartsselskaber nedsættes kapitalkravet, ligesom der nu gives mulighed for udestående kapital.
Tidligere var der krav om 125.000 kroner i kapital for at staret et anpartsselskab, og det er nu ændret til 80.000 kroner. For aktieselskaber skal selskabskapitalen altid være minimum 500.000 kroner. Det gør det væsentligt lettere for små virksomheder at blive drevet i selskabsform.
Husk formalia Den nye selskabslov indeholder også - nøjagtig som den tidligere aktieselskabslov og anpartsselskabslov - krav om, at virksomheder skal oplyse virksomhedens navn, adresse og cvr-nummer på forretningspapirer som fx brevpapir, fakturaer og ordresedler.
Nyt begreb: Ejerbogen Hidtil har virksomheder opereret med en aktiebog eller en anpartshaverfortegnelse. Med den nye selskabslov bliver der tale om ét samlet begreb, nemlig Ejerbogen.
Virksomhedens ledelse Den nye selskabslov ændrer også på ledelsesstrukturen i kapitalselskaberne. Den nye lov giver mulighed for to forskellige ledelsesstrukturer. Med den ene ledelsesstruktur vælger generalforsamlingen en bestyrelse til at varetage den overordnede ledelse. Bestyrelsen ansætter herefter den daglige ledelse, direktionen. I den anden ledelsesstruktur har man kun en direktion, der skal varetage den overordnede og daglige ledelse. Denne direktion skal i selskaber, som har medarbejdervalgte repræsentanter i det øverste ledelsesorgan, ansættes af et tilsynsråd. De medarbejdervalgte repræsentanter har sæde i tilsynsrådet.
Indkaldelsesvarslet til generalforsamling ændres Den nye selskabslov medfører, at virksomheder fremover skal indkalde til generalforsamling med mindst to ugers varsel - mod tidligere 4 uger.
Nyt begreb: Ejeraftaler For aktionærer og anpartshavere har aktionær- og anpartshaveroverenskomster været velkendte begreber. De vil fremover hedde ejeraftaler. De nye ejeraftaler er ikke bindende for selskabet og de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. Det betyder, at hvis der er indgået en aktionær- eller en anpartshaveroverenskomst, der skal fungere som en regulering af selskabet, så skal disse bestemmelser nu føjes til i vedtægterne, hvis de stadig skal have effekt.
Derudover indeholder loven nye bestemmelser om ledelsens erstatningsansvar, ligesom loven giver en række fleksible muligheder for at træffe beslutninger på generalforsamlingen.
Hvornår? Loven skulle have været trådt i kraft den 18. januar 2010, men på grund af en række IT-mæssige udfordringer, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen valgt at udskyde visse dele af den nye selskabslov.
Kontakt os Den nye selskabslov medfører store og markante ændringer for de danske virksomheder, og med ændringerne byder der sig også mange nye muligheder. Hos ELLEBYE ADVOKATER rådgiver vi gerne om de nye regler og muligheder, og hvis du vil høre mere om, hvilke muligheder den nye selskabslov giver netop dig og din virksomhed, så kontakt os for yderligere oplysninger.
|